|
I Jesuskirken er der mulighed for at holde barnedåb om lørdagen ved en særlig dåbsgudstjeneste. Dåbsgudstjenesterne er et supplement til barnedåb i forbindelse med de ordinære højmesser søndag kl.10.30. Dåbsgudstjenesterne finder sted den første lørdag i hver måned kl.10.00. Pga. det store antal dåb i Jesuskirken vil der nogle måneder også være en ekstra dåbsgudstjeneste samme dag kl. 13.00. Gudstjenesterne er lagt til rette, så de i særlig grad sætter dåbshandlingen i centrum. Gudstjenesterne om lørdagen, hvortil alle naturligvis er velkomne, bortfalder, når der ikke er tilmeldt et eller flere børn. Dåbsgudstjenesterne udvirker, at morgengudstjenester kl.9.00 den første søndag i hver måned bortfalder, ligesom højmessen kl.10.30 den første søndag i hver måned vil være en højmesse uden barnedåb.
|