printerikon.gif

Højmessen i Jesuskirken

Klokkeringning

Meddelelser

Bedeslag

Præludium/introitus

Indgangsbøn

Læses af kordegnen.

1. Salme (menigheden står op)

Kyrie
Præsten: ”Herre, Gud Fader i himlen!”
Menigheden: ”Forbarm dig over os!”

Præsten: ”Herre Jesus, vor Frelsermand!”
Menigheden: ”Forbarm dig over os!”

Præsten:
”Herre Helligånd, vort lys og vor trøst!”
Menigheden: ”Forbarm dig over os!”

Gloria (udgår i adventstiden)
Præsten: ”Ære være Gud i det højeste!”
Menigheden: ”Og fred på jorden i mennesker velbehag.”

Vi love, vi prise og takke dig,
al æren skal dig tilhøre,
o Herre, Gud Fader i Himmerig,
for kærlighed, du os mon gøre!
Du alle ting har i vold og magt,
det alt må frem, som er din agt,
thi frygte vi ingen fare.

 


I fastetid og store Bededag erstattes Kyrie og Gloria af:
Litaniet


Menigheden:”Kyrie eleison, Kriste Eleison”

Præsten: ”Herre Gud Fader i himlen!”
Menigheden: ”Forbarme dig over os!”

Præsten: ”Herre Jesus, vor Frelsermand!”
Menigheden: ”Forbarme dig over os!”

Præsten:”Herre Helligånd, vort lys og vor trøst!”
Menigheden: ”Forbarme dig over os!”

Præsten: ”Vi har syndet som vore forfædre!”
Menigheden: ”Vi har forskyldt din vredes domme!”

Præsten: ”O Herre, handl ikke med os efter vore synder!”
Menigheden: ”Og betal os ikke efter vore misgerninger!”

Præsten: ”O Herre, hør vor bøn!”
Menigheden: ”Og lad vor røst komme til dig!
Amen, amen, amen!”

Hilsen
Præsten: ”Herren være med jer!”
Menigheden: ”Og Herren være med dig!”

Kollekt
Præsten beder indledningsbønnen.
Menigheden: ”Amen!”

Bibellæsning (menigheden står op)

2. Salme

Evangelielæsning
(menigheden står op under evangelielæsning og trosbekendelse)

Præsten: ”Dette hellige evangelium skriver evangelisten……..”
Menigheden: ”Gud være lovet for sit glædelige budskab”

Evangeliet læses.
Menigheden: ”Amen!”

Credo - Trosbekendelsen
Præsten: ”Lad os bekende vor kristne tro.”
Alle synger:
”Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.
Amen, amen, amen!


3. Salme

Prædiken

Lovprisning
Kirkebøn
Den apostolske velsignelse
(menigheden står op)

Motet

4. Salme.

Nadver

Præsten: ”Opløft jeres hjerter til Herren! Lad os prise hans navn!
Vi takker og lover dig, Gud Fader almægtige, ved Jesus Kristus, vor Herre. Du skabte himlen og hele dens hær, jorden og alt, som er derpå. Liv og ånde giver du os, mætter os daglig af din fylde. Derfor vil vi med hele din menighed på jorden og i himlen, i kor med alle engle, synge din herligheds lovsang:”

Sanctus

Menigheden:”Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige. Himlen og jorden er fuld af din herlighed. Hosianna i det højeste!”

Præsten: ”Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn.”
Menigheden: ”Hosianna i det højeste!”

Agnus Dei
O Guds lam uskyldig,
du, som bærer verdens synd,
forbarm dig over os.

O Guds lam uskyldig,
du, som bærer verdens synd,
forbarm dig over os.

O Guds lam uskyldig,
du, som bærer verdens synd,
forlen os din fred.
Amen


Præsten beder nadverbønnen.
Menigheden: ”Amen!”

Fadervor
Alle beder højt:
”Vor Fader, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje på jorden, som den sker i himlene; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som vi forlader vore skyldnere; led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget og magten og æren i evighed.
Amen!”


Indstiftelsesordene
(menigheden står op)
Uddeling
Fredsønske og bortsendelse

Efter sidste nadverbord synges sidste vers af den salme, koret har sunget under nadveren = 5. salme på nummertavlen.

Dåb
Dåbsbarnet/børnene bæres ind
(menigheden står op.)

Dåbssalme
Forbøn for dåbsbarnet/børnene
Skriftlæsning

(menigheden står op og sætter sig igen efter Fadervor)
Dåb
Velsignelse
Fadervor
Faddertiltale
Dåbssalme.


Kollekt
Præsten beder slutningsbønnen.
Menigheden: ”Amen!”

Hilsen
Præsten: ”Herren være med jer!”
Menigheden: ”Og Herren være med dig!”

Den aronitiske velsignelse
(menigheden står op)
Præsten lyser velsignelsen.
Menigheden: ”Amen, amen, amen!”

6. Salme (menigheden står op)

Udgangsbøn
Læses af kordegnen.

Postludium/exitus.