|
Indmeldelse/genindmeldelse i Folkekirken
Er du navngivet uden dåb og derfor ikke medlem af Folkekirken, men gerne vil være dette, skal indmeldelsen ske ved dåb.
Henvend dig til Kirkekontoret for at aftale dato for dåben eller kontakt én af Jesuskirkens præster.
Derefter vil du gennemgå en dåbsoplæring sammen med præsten inden dåben.
Når du så er blevet døbt, får du en fødsels- og dåbsattest, som erstatter din fødsels- og navneattest.
Er du døbt, men udmeldt af Folkekirken, kan du blive genindmeldt ved enhver præst ansat i Folkekirken ved enten skriftligt eller personligt at kontakte præsten, der så skal underskrive gen-indmeldelsen.
Derefter får du en ny fødsels- og dåbsattest. |
|